Plakat og flyers

Hej allesammen

Jeg har uploadet 3 filer med PR materiale:
– En plakat som kan printes ud i A4 eller A3. (Plakat)
– En fil med 2 A5 flyers. De kan bruges sammenfoldet eller man kan printe en gang til på bagsiden, så får man 4 A6 flyers (Flyers)
– En fil med 8 i “visitkortstørrelse”. (Visitkort)

Print dem og del dem ud eller hæng op hos den lokale købmand.

Venlig hilsen,

Ruud

flyer A4 festspil original plakat

God interesse for audition til Havfruen

Tak til alle som kom til audition. Alle aldersgrupper var repræsenteret i den store flok , der var mødt op, da Haslev festspil mandag d. 9. marts havde audition til Haslev festspils store satsning i efteråret med det nye festspil :”Havfruen”. Det foregik i det tidligere Haslev Seminariums festsal i Søndergade, som Faxe kommune nu har overtaget.
Især lagde man mærke til en større gruppe teenage piger, der nok alle drømte om at blive havfruer. Efter formand Bjarne Sørensens velkomst og efter at Hans Krarup kort havde fortalt om stykkets handling , gik instruktør Steffen Sommerstedt igang med at “lege “ med alle dem, der gik med skuespillerdrømme i maven for at kunne udvælge dem til de 32 store og små roller, som rollelisten indeholder. Både dem  over og under vandoverfladen. Da klokken nærmede sig 22, blev spændingen udløst.

Nok ikke alle fik deres hedeste drømme opfyldt, men alle, der ville spille , fik en rolle. I forvejen havde mere end 20 personer meldt sig til arbejdet bag scenen, hvor der skal bruges mindst lige så mange som på selve scenen. De 2 roller som havfruen Clara og hendes rival Ingeborg blev besat med to talentfulde gymnasieelever fra henholdsvis Næstved Gymnasium og Midtsjællands Gymnasieskoler.

-1698134516D981CE0

3464136210693ED26