Hvor fint er det at være freelance tekstforfatter?
Selv i de samme brancher kan der forekomme snobberi angående, hvad man laver under den samme paraply, som man har beskæftiget med og måske uddannet sig til at blive.
Dette kan være i kraft af, hvor man ender med at arbejde, om man bliver en førende skikkelse på fronten eller ligefrem kendt for det.
Som et konkret eksempel kan det være, at man uddanner sig som journalist, hvor der så er nogle, der ender med at bliver ankerfolk på TV, der indkasserer kassen for deres arbejde, mens andre laver undersøgende journalistik og ender med at vinde priser for deres arbejde.
Og så er der atter dem, der ender som freelance tekstforfatter.
Der kan blive set lidt ned på den slags, da det er meget rugbrødsarbejde, og man skriver til søgemaskiner, hvor ens tekster ikke bliver læst af mennesker, eller man laver produktbeskrivelser for nogle firmaer, man ikke interesserer sig for, så man ender med at blive en slags sælger.
Der skal også være plads til at være freelance tekstforfatter
Så når der er genforening for årgangsklassen for journalister, så er det formentlig ikke her, man skal føre sig frem med at være freelance tekstforfatter.
Det lyder bare ikke så fint, når man arbejder som tekstforfatter og ikke journalist, da der var mere prestige i at være tekstforfatter i gamle dage, hvor der nu er gået inflation i den slags, og alle kan kalde sig det – men alle kan så også kalde sig journalister.
Desuden kan man måske leve af det, mens andre uddannede har været på understøttelse længe og kun har haft korte ansættelser, eller de er endt med at få et helt irrelevant arbejde i forhold til, at man er uddannet journalist.
Så måske er det mest i opfattelsen, man har den idé om, at det ikke er så fint at være tekstforfatter, men hvis man kan forsøge sig selv og arbejde med det, man er uddannet som, hvem griner så?