Når man selv skal lave hjulskift
Det er ikke så længe siden, at man så det som noget meget mandigt – og faktisk helt forventeligt – at man som mand havde et reservedæk i ens bil, så man meget let og behændigt kunne udskifte dette, hvis der skulle være behov for det.
Det kunne være ved en klassisk punktering, eller hvis det ene hjul på anden måde er gået i stykker på en måde, så man selv kunne skifte det på stedet.
Man havde ofte en mindre donkraft stående i bagagerummet, og så havde man lige værktøjet og ikke mindst dækket til at udskifte sådan et.
Det var faktisk lidt pinligt, hvis man ikke selv evnede dette, og man måtte standse en anden billist for at hjælpe en med at skifte det dæk.
Det var kun, hvis hele bilen var så ødelagt, at man ikke havde andet for end at tage på værksted, at det var acceptabelt, hvis man ikke kunne klare opgaven på stedet.
Mange laver hjulskift nu om dage
Den samme forventning er der ikke længere, både fordi tiderne har skiftet sig, men fordi man ikke oplæres i den slags længere, og måske er man for nervøs ved en bil, man låner eller leaser, til, at man ikke selv tør prøve kræfter med at pille for meget ved den, hvis man bare ender med at ødelægge den.
Det giver trods alt også arbejde til dem, der kører rundt for at hjælpe med den slags, og i sidste ende er det trods alt da også bedre, at man kører eller får bilen på værksted, så uddannede folk kan tage sig af den slags problemer.
Sådan ser man det jo også med indmaden i bilen nu om dage, hvor man bare skal stikke et USB-stik i instrumentbrættet, og så siger den, hvad der er galt – som en mekaniker så kan hjælpe med.
