Joka biler, brugte biler, bilforhandler Aalborg

Husk dette, når du køber brugt bil

Når du har gået et par omgange rundt om bilen, sparket lidt til dækken og kradset i et par skrammer, ved du så egentlig, hvad du ellers skal gøre for at undersøge, om du er ved at gøre en god handel af brugt bil?

De fleste sælgere taler for deres syge moster. Måske er det ubevidst, men faktum er at alle der gerne vil sælge noget til en god pris, har det med at tale tingene lidt op. Det gælder også, når du skal købe en brugt bil, og derfor er det en god idé, hvis du selv ved, hvad du skal være opmærksom på.

Og der er mange ting. Hvis vi tager det udvendige først, skal du sikre dig, at der er godt dagslys og tørvejr, når du undersøger bilen. Er der det, bør du som minimum tjekke:

– Om dækkene er slidt ens

– Om der er synlige skader på bilen

– Om dele af karosseriet er blevet udskiftet

– Om lakeringen er ensartet hele vejen rundt

– Om der er tydelig rust

– Om kabinen er ren og velholdt

– Om lys og ventilation virker efter hensigten

Få lavet en uvildig undersøgelse

Motoren skal også tjekkes, og det samme gør sig gældende med de elektroniske dele inde i bilen. Begynder det at lyde omstændeligt, foreslå Joka Biler, der forhandler brugte biler, at du giver dig selv en yderligere tryghed i form af et tjek hos en uvildig mekaniker. 

“Mekanikeren kan gennemgå bilen fra ende til anden, så du sikrer dig, at du ikke køber katten i sækken. De færreste bilforhandlere ønsker at snyde deres kunder, men derfor kan det alligevel være rart at sikre sig et godt råd eller to fra tredjemand.”

Finder mekanikeren fejl og mangler ved gennemgangen, har du desuden et godt udgangspunkt for at forhandle om prisen – for den er nemlig ALTID til forhandling.