Nyt liv til dine trægulve
Har du netop overtaget en lejlighed, hvor den tidligere beboer i den grad har misvedligeholdt gulvene? Ældre trægulve hvor lakken er slidt af giver et trist og kedeligt look til din bolig, og det kan lægge en dæmper på selv det bedste humør. Heldigvis er det let at komme til livs: alt, du har brug for, er en gulvafslibning.
Hvad er en gulvafslibning?
Når dine gulve slibes, så fjernes den gamle overfladebehandling med sandpapir, ligesom ridser og små ujævnheder også slibes væk. Det kan lyde voldsomt, men faktisk er det kun en lille millimeter af gulvets overflade, der fjernes – og det er som regel mere end rigeligt til de fleste skrammer.
Når afslibningen er afsluttet, skal gulvet have en ny efterbehandling. Her kan du vælge mellem lak-, olie-, lud- eller sæbebehandling.
Hvilken efterbehandling skal du vælge?
Det er individuelt, hvilken form for efterbehandling, der passer bedst til ens gulve. Den enkelte teknik giver et særligt udtryk, så her skal du holde udseende op mod rengøringsvenlighed og slidstyrke.
– Lak er den efterbehandlingsteknik, der giver det stærkeste gulv, og samtidig er det let at rengøre. Du kan vælge mellem blank, halvmat og mat lak, men i alle tilfælde vil du få en mørkere og mere varm gulvfarve.
– Olie kan både give en varm, dyb farve til gulvet, men du kan også vælge en hvid olie, der gør gulvet lysere. Olien suger ind i træet og vil ikke lægge sig ovenpå plankerne, ligesom lakken gør, men du får stadig en stor slidstyrke og et gulv, der er let at gøre rent.
– Ludbehandling er en teknik, der bruges til at lysne gulvet. Kombinerer du med en hvid olie, vil du få et flot og lyst trægulv med en mat overflade.
– Sæbe er en efterbehandlingsmetode, der efterlader træet så naturligt som muligt. Til gengæld er det ikke så stærkt som hverken lak eller olie, og teknikken kræver desuden løbende gentagelse.